19. juni 2018 kl. 19.00

Foredrag i Stuen ved Borgmester Kenneth Muhs. Pris: 30 kr.

 

Vores lokale Flotille på Slipshavn har inviteret os til at deltage i et foredrag med Borgmester Kenneth Muhs med titlen:

Fra soldaterliv til Borgmester.

Kenneth Muhs vil komme ind på, om et liv som officer, kan det bruges i borgmesterhvervet?

 

Kenneth Muhs har rang af major og har senest arbejdet som afdelingsleder i Telegrafregimentet på den nu lukkede kasserne i Fredericia, hvor han havde 36 ansatte under sig.

To gange har han været udstationeret på Balkan. Senest i 2010, hvor han havde ansvaret for at koordinere patruljeringen på begge sider af grænsen mellem Serbien og Kosovo. Hele tiden med bevidstheden om, at den latente konflikt mellem serbere og kosovoalbanere udgør en krudttønde, der kunne antænde regionen.

I perioden fra 2001 – 2006 var han medlem af kommunalbestyrelsen i Ørbæk. Alligevel blev han betragtet som lidt af en outsider, da han i 2012 blev præsenteret som Venstres nye spidskandidat, der skulle tage kampen op mod bykongen Erik Christensen (S).

Tilmeld dig på listen i Stuen senest lørdag den 16. juni!