Markering af Soldatens Dag 5/9 2019 i Nyborg

Formand Kurt Verner melder klar til fejring af Soldatens Dag 2019

       Soldatens dag – Danmarks nationale flagdag—den 05 september.

Igen i år blev dagen markeret i Nyborg ved et fælles arrangement mellem Nyborg Kommune og Marineforening. Det er en god tradition, der holdes i hævd.

Kl. 1345 stilledede paraden op med deltagelse af veteraner, tidligere udsendte, besætningen fra Patrulje fartøjet NYMFEN, repræsentanter fra Garder- og Garder Husar foreninger, et pænt fremmøde af marineforeningsmedlemmer samt et stort antal pårørende til deltagerne. I alt 104 deltagere.  Efter flagsætningen, der var ledsaget af korets sang: ”Der er ingenting der maner”, var der trompet solo ”Last Post” ved Per Nygård Olesen. Borgmesteren bød derefter velkommen og afholdt et minuts stilhed for de som ikke vendte hjem. Han gav herefter ordet til vores næstformand Arne C Petersen, der holdt talen for soldaten. Arne er selv tidligere udsendt på flere missioner. Paraden blev afsluttet med afgivelse af Det Danske Løsen ved saluteringslavet.

Efter paraden var der socialt samvær for alle deltagere med ledsagere. Koret underholdt med et dejligt og til lejligheden vel afpasset udsnit af den danske sangskat. Igen et godt arrangement i en by, hvor kommune og foreninger står sammen om markering af Danmarks mærkedage.

En særlig tak til Søværnet, fordi der altid stilles et fartøj til rådighed.

Kurt Verner.

Flag hejst

Næstformand A. C. Petersen holder årets tale for soldaterne!

Nyborgs Saluteringslav med backingproup.

Flotte affyringer af vores kanonerer i Saluteringslavet

Nyborg Marineforenings kor for fuld udblæsning!

Der lyttes intenst til korets sange!

Bare en mega flot Parade!

Rigtig god stemning i teltet

Hygge i teltet!

En mand og 5 kvinder